Se Kurv

Trægulv

Et trægulv har en overflade af ægte træ og kan være opbygget som enten et massivt gulv eller et flerlagsgulv med træ som øverste lag. Hos 10-4.dk finder du trægulve i forskellige træsorter, konstruktioner, plankebredder, mønstre og overfladebehandlinger. Start med at se på, hvor gulvet skal lægges, og hvilken konstruktion der passer til dit undergulv. Derefter kan du vælge mellem blandt andet plankegulv, parketgulv, sildebensparket og massivt trægulv i forhold til det ønskede udtryk og praktiske behov. Når du sorterer efter “populær”, ser du de trægulve, som kunderne hos 10-4 har købt mest de seneste dage.

Filter:
Filter
Sortering:
93 produkter

Skal du vælte et trægulv, laminatgulv eller vinylgulv?

Et trægulv har en overflade af ægte træ og er det naturlige valg, hvis træets struktur og variation er en vigtig del af udtrykket. Et laminatgulv har ikke en overflade af massivt træ, men består typisk af en slidstærk overflade med et dekorlag typisk af plast, der kan efterligne træ. Det kan være relevant, hvis du prioriterer slidstyrke og en enkel vedligeholdelse. Vinylgulvet er en anden gulvtype og kan være relevant, hvis du ønsker egenskaber, som adskiller sig fra et traditionelt trægulv.

Valget bør derfor handle om at finde et gulv med det rette udseende. Men du bør også overveje rummet, belastningen, vedligeholdelsen og hvilken gulvkonstruktion der passer til boligen.

Hvad er fordelene ved et trægulv?

Den største forskel mellem et trægulv og gulve med et trykt trælook er, at overfladen består af ægte træ. Det giver naturlige variationer i årer, knaster og farvetoner, så gulvbrædderne ikke er helt ens. Trægulve kan desuden ofte vedligeholdes og i flere tilfælde kan det slibes og genbehandles, men mulighederne og hyppigheden afhænger af konstruktionen og tykkelsen på det trælag, der kan bearbejdes.

Det er derfor vigtigt at du ikke bare antager, at alle trægulve kan slibes lige mange gange. På et lamelopbygget gulv er tykkelsen på slidlaget afgørende, mens et massivt gulv generelt har mere træ at arbejde med.

Hvad skal du overveje før du køber et trægulv?

Når du har valgt gulvtype, er konstruktionen, undergulvet og overfladen mindst lige så vigtige som farven på træet.

Hvilket undergulv har du?

Beton, eksisterende trægulv, gulvplader og strøer stiller forskellige krav til gulvet og monteringen. Nogle gulve er udviklet til flydende lægning, mens andre skal limes, sømmes, skrues eller klikkes fast. 

Kontrollér derfor altid producentens læggevejledning til det konkrete gulv, før du beslutter dig for monteringsmetoden og gulvunderlaget.

Skal trægulvet bruges med gulvvarme?

Mange trægulve kan bruges sammen med gulvvarme, men det gælder ikke automatisk alle gulve eller alle konstruktioner. Gulvets opbygning, træsort, tykkelse og den valgte gulvvarmeløsning har betydning. 

Vælg derfor et trægulv, der specifikt er godkendt til gulvvarme, og følg gulvproducentens og gulvvarmeleverandørens krav til monteringen og temperaturen.

Træsorten og sorteringen

Træsorten påvirker gulvets udseende og egenskaber. Eg og ask bruges ofte, når du ønsker et relativt hårdt trægulv, mens fyr er blødere og derfor lettere får brugsspor og mærker. Gulvets hårdhed er også bestemt af gulvets overfladebehandling.

Sorteringen har også stor betydning for udtrykket. Nogle gulve har et roligt og ensartet udseende, mens andre har flere knaster og større variation mellem brædderne.

Skal du vælge olie eller lak?

Overfladebehandlingen har betydning for gulvets udseende, modstandsdygtighed og den måde, du senere vedligeholder eller reparerer det på.

  • Lakeret trægulv
    • Et lakeret trægulv har en beskyttende film oven på træet. Lakken kan afhængigt af gulvet fås i forskellige udtryk som mat, hvidpigmenteret eller klar, og forskellige laktyper kan have forskellig hårdhed og modstandsdygtighed over for slid og mærker.
    • En hårdere lak kan generelt være mere modstandsdygtig over for overfladiske mærker, men det er ikke kun lakken, der afgør, hvor let gulvet får skader. Træsortens hårdhed, belastningen og typen af påvirkning har også betydning.
    • Fordelen ved lak er, at overfladen er forholdsvis lukket og nem at holde ren. Hvis laklaget får tydelige ridser eller bliver slidt igennem, kan en større renovering dog kræve afslibning og ny lakering af et større område eller hele gulvet for at få et ensartet resultat.
  • Olieret trægulv
    • Et olieret gulv har ikke samme lukkede overflade. Olien trænger ned i træet og fremhæver typisk træets struktur og naturlige udtryk. Til gengæld kræver et olieret gulv mere løbende pleje.
    • Fordelen er, at mindre slid og tørre områder ofte kan friskes op med plejeolie eller en lokal genoliering uden nødvendigvis at skulle afslibe hele gulvet. Det kan gøre olie mere fleksibelt, hvis du gerne vil kunne vedligeholde gulvet løbende.
    • Derfor kan du vælge efter farven, men overvej også, om du foretrækker en mere lukket og rengøringsvenlig lakoverflade eller et olieret gulv, hvor du accepterer mere løbende pleje til gengæld for en lettere lokal vedligeholdelse.

Tip: Det er let at vælge det gulv, der ser bedst ud på billedet. Men kontroller lige først, om gulvet kan lægges på dit eksisterende underlag, om det passer til en eventuel gulvvarme, og hvilken monteringsform det kræver. Når de praktiske krav er på plads, kan du vælge træsorten, nuanceb, sorteringeb og overfladeb blandt de gulve, der faktisk passer til projektet.

Start med at læse vores guide til hvilket gulv skal jeg vælge. 

Du kan se vores udvalg af fyrretræsgulve.

Hvilket trægulv skal du vælge?

Det bedste trægulv er ikke nødvendigvis det hårdeste, dyreste eller mest eksklusive. Gulvet skal først og fremmest passe til rummet, underlaget og den måde, det skal lægges på. Et godt sted at starte er at vælge mellem massivt og lamelopbygget trægulv. Derefter kan du se på træsorten, plankeformatet, mønsteret og overfladen.

Her gennemgår vi fordelene ved forskellige typer trægulve, herunder 3-stavslamelparket, massivt trægulv, lamelparket og sildeben.

  • Parketgulvet
    • Det kendes også som et lamelparket, hvor det øverste slidlag er ægte træ, som er lagt oven på en stabil base af krydsfiner eller HDF. Det giver dig et flot og smukt udtryk som vi kender fra massivt træ, men med en langt større formstabilitet end et tilsvarende massivt gulv.
    • Du undgår, at gulvet slår sig ved fugt- og temperatursvingninger, og mange parketgulve kan lægges som et kliksystem, hvilket er nemmere at lægge selv. Med et parketgulv får du en slidstærk, smuk og lun løsning, der fungerer perfekt i stuen, køkkenet og soveværelset.
  • Massivt trægulv
    • Ved et massivt trægulv er hvert gulvbrædde skåret fra et enkelt stykke træ, og består derfor af træ gennem hele gulvbræddet. Det giver en rig og autentisk træoplevelse, hvor gulvet kan slibes og genbehandles flere gange gennem årene, hvorfor du kan  opfriske gulvets udseende eller ændre overfladebehandlingen.
    • Det massiv trægulv tilfører en følelse af tidløs elegance og klassisk skønhed til dit rum, og det anses ofte som et premium valg, der kan øge ejendommens markedsværdi. Er kendt for sin fantastiske holdbarhed og lange levetid. 
  • Sildebensparket 
    • Det er en klassisk og stilfuld gulvtype, som fås som massive og lamelopbyggede gulvløsninger. Sildebensparket lægges idet karakteristiske sildebensmønster, hvor plankerne arrangeres i et vinklet zigzag mønster, hvilket skaber et iøjnefaldende fokuspunkt og kan få små rum til at synes større, samtidig med at det tilføjer dybde og dimension til større rum.
    • Sildeben er velegnede til traditionelle og moderne indretningsstile og er en tidløs klassiker. Det specielle mønster giver et eksklusivt præg og er et populært valg for dem, der ønsker at tilføje et unikt udseende til hjemmet.
  • Plankegulvet
    • Plankegulvet og wideplank består af brede planker i massivt eller lamelopbygget træ og kendetegnes ved gulvets lange plankeudtryk.
    • De brede planker kan give et eksklusivt, sammenhængende og roligt udtryk, hvor træets naturlige åretegninger og knaster virkelig kommer til sin ret. Smallere brædder giver flere samlinger og mere rytme i gulvfladen. Plankerne er slidstærke og kan i mange tilfælde slibes og behandles igen, hvilket giver en lang levetid.

Trægulve til forskellige lægningsformer

Når du skal vælge et trægulv, er monteringen en vigtig faktor som du bør overveje, da den påvirke gulvets ydeevne, udseende og levetid. Ved at forstå fordelene og overvejelserne kan du træffe det bedste valg så du får det bedste match til dine boligforhold. Her er fordelene og overvejelserne for fuldklæbning, strøopbygning og svømmende gulve.

  • Fuldklæbende gulve
    • Fordele: Fuldklæbning giver en meget stabil installation, da træet er fastgjort direkte til undergulvet. Metoden tilbyder bedre lydisolering, da der ikke er noget mellemrum mellem træet og undergulvet. Og så kan fuldklæbning forlænge gulvets levetid, da det er mindre udsat for bevægelse.
    • Overvejelser: Undergulvet skal være helt rent, tørt og jævnt for at sikre en god klæbning. Det kan være mere udfordrende at fjerne et fuldklæbet gulv i fremtiden.
  • Strøopbyggede gulve
    • Fordele: Strøopbyggede gulve giver mulighed for at lægge trægulvet over eksisterende gulvbelægninger. Strøopbygning kan tilbyde ekstra varme- og lydisolering. Ujævnheder i undergulvet kan justeres med strøerne. Du kan også finde et udvalg af gulvstrøer.
    • Overvejelser: Denne metode tilføjer ekstra højde til gulvet, hvilket kan påvirke døråbninger og andre rumelementer.  Installationen kan være mere tidskrævende sammenlignet med andre metoder.
  • Svømmende gulve
    • Fordele: Svømmende gulve er ofte hurtigere og lettere at installere end andre metoder. De kan lægges over næsten enhver form for undergulv, herunder beton, træ og eksisterende gulvbelægninger. Da de ikke er fastgjort til undergulvet, kan svømmende gulve nemt fjernes eller udskiftes.
    • Overvejelser: Svømmende gulve kan føles lidt mindre faste under foden, da de ikke er fastgjort til undergulvet. Det er vigtigt at bruge et passende underlag under et svømmende gulv for at forhindre fugt og give en jævn overflade.

Når du vælger et trægulv, så kan du også købe gulvplejemidler til gulvet.

Trægulve fra de populære mærker hos 10-4.dk

Når det kommer til valget af trægulve, er det vigtigt at overveje kvalitet, holdbarhed og æstetik. Hos 10-4.dk er vi stolte af at tilbyde et bredt udvalg af trægulve fra nogle af de mest anerkendte mærker på markedet. Ved at vælge et kendt mærke sikrer du dig ikke kun et smukt og holdbart gulv, men også den tryghed, der følger med at investere i et produkt, der er kendt for sin høje standard og pålidelighed. Her er nogle af mest populære mærker.

  • Timbermann er kendt for sin uovertrufne kvalitet og sit tidløse design. Når du vælger et trægulv fra Timbermann, får du et gulv, der er fremstillet med fokus på detaljerne og med brug af de bedste råmaterialer. Dette sikrer et langvarigt og slidstærkt gulv, der vil forblive smukt i mange år fremover.
  • Moland er synonymt med innovation og bæredygtighed. Med et trægulv fra Moland får du ikke kun et stilfuldt og moderne gulv, men også et produkt, der er produceret med omtanke for miljøet. Molands trægulve er kendt for deres holdbarhed og evne til at modstå dagligdagens slid og ælde, hvilket gør dem til et ideelt valg for dem, der ønsker et gulv, der kan holde til lidt af hvert.
  • Wicanders står for tradition og håndværk. Med over et århundrede i branchen har Wicanders opbygget et ry for at levere trægulve af højeste kvalitet. Når du vælger Wicanders, vælger du et mærke med en rig historie og en passion for træ. Deres gulve er ikke kun smukke at se på, men også designet til at være funktionelle og holdbare, hvilket sikrer, at dit gulv vil forblive i topform i mange år.
  • Haro trægulve er tysk kvalitet, elegant design og enestående funktionalitet. Haro trægulve er nemme at lægge takket være det innovative kliksystem, der sikrer en præcis og hurtig montering og det er perfekt til både gør-det-selv og professionelle. Derudover har gulvene fået en behandling, så de tåler daglig brug og er nemme at vedligeholde.

Se også vores udvalg af laminatgulve og vinylgulve.

Spørgsmål? Kontakt os i dag!

Er du i tvivl om, hvilket trægulv du skal vælge? Hos 10-4 sidder vi klar til at svare på dine spørgsmål.

Ring, send en e-mail eller chat med os i dag. Vi glæder os til at svare på dine spørgsmål.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et trægulv?

Et trægulv er et gulv, hvor selve gulvoverfladen består af ægte træ. Det kan være massivt træ gennem hele brættet eller et flerlagsgulv med et slidlag af træ øverst.

Hvad er forskellen på et massivt trægulv og parketgulv?

Et massivt gulv består af træ gennem hele brættet. Et lamelopbygget parketgulv består af flere lag med et lag ægte træ øverst. Lamelopbygningen giver normalt en mere formstabil konstruktion, mens massive gulve har mere træ at arbejde med ved senere renoveringer.

Hvad er forskellen på plankegulvet og parketgulvet?

Plankegulvet beskriver primært gulvets plankeudtryk, mens parket beskriver en gulvtype og dets opbygning. Et plankegulv kan derfor både være massivt og lamelopbygget.

Hvilket trægulv er mest slidstærkt?

Det afhænger af træsorten, sorteringen, konstruktionen og overfladebehandlingen. Eg og ask er generelt hårdere end fyr, men overfladens behandling, lakkens styrke og den daglige belastning har også stor betydning.

Kan man have gulvvarme under trægulvet?

Ja, mange trægulve kan bruges med gulvvarme, men ikke alle. Kontroller derfor altid, om det konkrete gulv er godkendt til gulvvarme, og følg producentens krav til temperaturen og opbygningen.

Skal jeg vælge et olieret eller et lakeret trægulv?

Et lakeret gulv har et beskyttende lag oven på træet og fås f.eks. med mat, klar eller hvidpigmenteret overflade. Lakkens type og hårdhed har betydning for, hvor modstandsdygtig overfladen er over for slid og mærker, men træsortens hårdhed spiller også en rolle. Lak kræver normalt relativt lidt løbende vedligeholdelse, men bliver overfladen tydeligt ridset eller slidt, kan en ensartet reparation på sigt kræve afslibning og ny lakering.

Et olieret gulv kræver mere løbende pleje, men mindre slid og tørre områder kan ofte friskes op med plejeolie eller lokal genoliering. Derfor kan olie være et godt valg, hvis du gerne vil kunne vedligeholde og udbedre mindre områder løbende.

Hvad koster et trægulv pr. m²?

Prisen varierer efter blandt andet træsorten, konstruktionen, tykkelsen, sorteringen, overfladen og gulvtypen. Sammenlign derfor den aktuelle pris pr. m² på produkterne og husk også at medregne gulvunderlaget, tilbehøret og en eventuel montering.

Hvilket trægulv er billigst?

Prisen afhænger af egenskaber som gulvtypen, overfladebehandlingen, tykkelsen, træsorten, længde, bredde og sorteringen, men massive fyrretræsgulve kan være blandt de prismæssigt mere tilgængelige trægulve. Sammenlign den aktuelle m² pris frem for kun pakkens pris.

PS. Du skal dog købe gulvet i hele pakker, da det giver den bedste beskyttelse for selve gulvet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld vores nyhedsbrev og modtag skarpe tilbud, rådgivning og aviser

Ved tilmelding bekræfter jeg at jeg har læst og accepteret betingelserne for nyhedsmailen

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.